3 vigtige ting du skal huske inden fototuren

Forberedelse til Fototur

Her guider vi dig gennem de vigtigste forberedelsestrin, så du er klar til en vellykket og inspirerende fototur i naturen.

Du skal eksempelvis en tur i Dyrehaven for at fotografere Kronhjorte i brunst og du glæde dig til en dejlig naturoplevelse og vil gerne have nogle fine fotos med hjem i kassen.

Der er nogle ting du skal huske at forberede inden du tager afsted på fototuren.
Ja, for du tager vel ikke afsted uden at have tænkt lidt over hvad du gerne vil opnå – eller?

Senest dagen inden!

Husk kameraet!
“Ja-ja, selvfølgelig!” vil du måske nok sige lettere overbærende, men har du nu tjekket at det også virker som det skal, inden du putter det i tasken og styrter ud af døren?

  1. Husk at oplade batterriet inden du skal af sted.
    Husk også at oplade dit reservebatteri.

    Der var engang en reklame for en bærbar computer der  spurgte læseren: “Hvor meget er din bærbare værd uden strøm”?
    Under teksten var der et billede af en rød mursten – beskeden var helt klar: Ingen strøm = “dødvægt”!
    .
  2. Tøm dit hukommelseskort og formater det (i kameraet), så det er klar til aktion.
    Husk også at gøre det med dine ekstra hukommelseskort.

    Det vil være rigtigt surt at stå derude med mulighed for “once-in-a-lifetime” skud og opdage at du ikke har plads på kortet, da det er fyldt med fotos fra din bedste vens bryllup. Hvis du ikke husker forkert, så var du vist også den eneste der tog billeder i kirken og seancen kan jo ikke bare gøres om! Du har vist ikke fået overført dem til din computer – eller…
    Hvad nu?!?!
    .
  3. Nulstil dit kamera til standardindstillingerne.
    Gå som et minimum igennem indstillingerne for format (RAW/JPG), ISO, hvidbalance og autofokus.

    Det er bare så ærgerligt at komme hjem med en række billeder der  stort set er ubrugelige, da du eksempelvis har glemt at stille ISO tilbage, da du var til det føromtalte bryllup. Du måtte jo skrue op for ISO-indstillingerne, da der ikke måtte bruges blitz i kirken!

    Skyder du JPG, er det ekstra vigtigt at du stiller “hvidbalancen” (WB) til de rette lysforhold.
  • Som den sidste – men meget vigtige ting, så gør dit kamera rent for støv og møg og rengør filtre og linse så det er helt klar til skud.
  • Gør ovenstående øvelser til en vane, så du altid er klar “til skud”

Pak dit grej, tjek vejrudsigten og overvej din egen beklædning.

Som en god forberedelse kan du også tjekke nettet for oplysninger om vejret, stedet og dyrene.

Vidste du at Dyrehaven er et yndet udflugtsmål for professionelle fotografer fra hele verden og du sikkert kan forvente lidt konkurrence om de bedste pladser i skoven?

Der kommer fotografer fra det meste af Europa, som er tiltrukket at den smukke natur i Dyrehaven og chancen for gode billeder af en kamp mellem de store hjorte. De mange mennesker og de store kronhjorte der er fulde af hormoner, kan være en dårlig kombination, hvis ikke man passer på. Hjortene skal nydes på afstand, så der ikke opstår farlige episoder for dyr og mennesker.

Skriv dig bag øret at du kan lære en masse ved at betragte de professionelle; hvor stiller de sig i forhold til dyrene, solen, baggrunden osv.. Se også hvad de anvender af udstyr, hvordan opfører de sig osv., osv..

Tag eventuelt en snak med dem – de fleste vil meget gerne fortælle om deres passion og glæde ved naturen og de deler sikkert gerne tips og triks hvis du kommer i snak med dem.

Er du klar over at dyrene i brunsttiden bliver jagtet helt urimeligt af uvidende og ukyndige amatørfotografer der drømmer om at få et nærbillede af kæmpende kronhjorte, taget med deres mobilkamera?!?

Det er så slemt at der skives om det officielt på Naturstyrelsens hjemmeside.

Se naturstyrelsens indlæg:  “Giv de store kronhjorte plads til kamp og kurtisering”

Husk vi er der som gæster – det er dyrene der bor der til hverdag.

Som en inspiration kan man prøve at se hvad andre har lavet af billeder fra stedet og dyrene.
Søg på nettet og lad dig inspirere…


Lidt af mine egne skud: Fra min seneste tur “2013-09-28 – Dyrehaven” – “Krondyr” – “Dådyr

Trin 1: Planlæg din tur

Start med at vælge det rette sted og tidspunkt, og tjek vejrudsigten for at sikre optimale forhold til fotografering.

Trin 2: Pak dit udstyr

Sørg for at medbringe kamera, ekstra batterier, objektiver og praktisk tøj, så du er klar på ethvert øjeblik.

Trin 3: Nyd og fang øjeblikkene

Når du er på turen, så vær tålmodig, hold øje med naturens detaljer, og fang de unikke billeder, du drømmer om.

Find nyttige tips og inspiration.

Her finder du essentielle råd og anbefalinger til din fototur.

Udstyrsguide

Få styr på det nødvendige udstyr for en vellykket fototur i naturen.

Planlægning

Lær hvordan du bedst planlægger tid og rute for optimale billeder.

Praktiske råd

Bliv klædt på med gode tips til at håndtere naturens udfordringer.

Se vores inspirerende fotogalleri.

Her finder du nøje udvalgte billeder, der fanger naturens magi og essensen af dine oplevelser.

Gør dig klar til din næste fotoudflugt i dag.

Her finder du nyttige råd og inspiration, så du får mest muligt ud af dine naturoplevelser med kameraet.

  • Tips til fotoudstyr
  • Planlæg din rute
  • Vejrforhold og timing
  • Sikkerhed i naturen
  • Efterbehandling af billeder